Velkommen
Om Bryd Angsten
Modul 1.0. Fakta om angst
Modul 2.0. Bryd angsten sådan
Facebook
Artikler
Aktuelle cases
Uge 6 - Hvad er angst?01
Uge 7 - Er angst farligt?02
Uge 8 - Hvorfor opstår angsten?03
Uge 9 - Angsten for angsten - hva så det?04
Uge 10 - Hvem får angst?
05
Uge 11 - Hvor mange har egentlig angst?06
Uge 10 - Hvem får angst?

.....DET VED MAN IKKE MED 100% SIKKERHED!

Et af Bryd Angstens erklærede mål er:

-> At sprede viden og indsigt om angst. 

Bryd Angsten vil derfor også fortælle hvilke faktorer, som har indflydelse på, at man kan blive ramt af den angst, som er hæmmende og begrænsende i en sådan grad, at livskvaliteten bliver forringet i dagligdagen.

Dette afsnit handler om angst, når den er behandlingskrævende, hvilket ikke må forvekles med amlindelig personlig udvikling.

Der er endnu ikke et entydigt svar på hvem der får angst, men flere eksperter peger på, at det indeholder enten én eller en kombination af følgende faktorer:

Samfundet, der er en tendens til hele tiden at skulle ligge i overhalingssporet, at være tilgængelig 24-7 på smartphonen og/eller computeren. Ustandselige opkald, smser og e-mail både på og uden for jobbet er med til at øge stressniveauet. Stress gør os angste.

Arveligt betinget, dvs. genetisk forudbestemt. En undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”Behavioral Neuroscience” i 2008 peger på, at personer med to gener af COMT-Met (alleler) har en større tendens til at blive forskrækkede, når de bliver udsat for angstprovokerende situationer. (Enten har man to COMT-Met eller to COME-Val eller ét af hvert).

Belastninger i opvæksten, f.eks. stress under graviditeten eller omsorgssvigt i form af kritiske forældre, overbekymrede forældre, forældrenes skilsmisse, voldsomme skænderier i barndomshjemmet, den ene eller begge forældres misbrug af alkohol eller stoffer, vold mellem forældre eller forældre og børn, seksuelle overgreb, mobning, eller i en tidlig alder at have lært at skjule eller tilbageholde sine følelser i bestemte situationer, eller forældrenes store forventninger og krav - f.eks. at blive pålagt i en tidlig alder at gå på indkøb eller være alene hjemme, eller forældrenes firkantede leveregler og uskrevne normer om hvordan man ”skal” og ”bør” opføre sig og optræde - med krav om at være 100% fejlfri.

Dette er uanset om du er født med en "guldske i munden" i en velhavende familie eller ghettoen i en mindre velhavende dysfunktionel familie.


Belastninger senere i livet, f.eks. stress på arbejdet, voldtægt, ulykker, krig, overfald, at miste en nærtstående, en livstruende sygdom, skilsmisse, misbrug mv.

Som det fremgår kan der være flere forskellige årsager til, at man møder angsten hver især, hvilket muligvis er en af forklaringer på, at man ikke kan sige det med 100% sikkerhed.

Hvad ved man mere?
Forskningen peger på, at folk der bliver ramt af angst frigiver færre signalstoffer i hjernen i forhold til folk, som ikke lider af angst. Et af signalstofferne er serotonin. Serotonin findes i tarmkanalen og i det centrale nervesystem.


Stoffet serotonin frigives f.eks. ved blid berøring fra andre (hud mod hud). Det er på samme måde, som spædbørn udvikler stoffet oxytocin ved berøring, som senere i livet virker stresshæmmende.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (www.cancer.dk) fremgår det, at massage hjælper mod angst.

Stress påvirker stoffet cortisol. Cortisol svækker området i hjernen (hippocampus), som er med til at kontrollere hjernens følelsescenter (amygdala).

Hjerneforskerne mener, at følelsen angst sidder i amygdala.

Her var lidt fakta, som bryd Angsten håber har givet lidt indsigt og viden om angst. I næste afsnit vil vi se på hvor mange, som rent faktisk har angst. Tror du, at det er flere end med efternavnet Jensen? Eller sågar flere end der spiller fodbold under DBU? Se med i næste afsnit!

All Rights Reserved...