Velkommen
Om Bryd Angsten
Modul 1.0. Fakta om angst
Modul 2.0. Bryd angsten sådan
Facebook
Artikler
Aktuelle cases
Hvad har flyvning og en jobannonce til fælles?
01
Hvad har flyvning og en jobannonce til fælles?

Bryd Angsten mener, at man på nogle punkter kan sammenligne flyvning og en jobannonce.

Tager man fat i ét eksempel fra en jobannonce, så kan der f.eks. stå:

"Det er en forudsætning, at have kendskab til Officepakken".

"Kendskab til" officepakken...okay? Officepakken består af Word, Excel, PowerPoint og Outlook, men kan også indeholde programmer som Publisher, OneNote og Access.

Så hvad skal man så have kendskab til i Officepakken?

En del kan formentlig sætte flueben ved det punkt der hedder "kendskab til Officepakken". For de fleste har nok prøvet på et eller andet tidspunkt at sende en mail fra Outlook,
eller skrevet en skoleopgave i Word, 
eller lagt to tal sammen i Excel,
eller fremlagt en gruppeopgave i skolen i PowerPoint.

På samme måde har de fleste prøvet at flyve,
så tjek!

Bryd Angsten mener, at uvidenhed og manglende indsigt skaber utryghed. For: "selvom man har "kendskab til", hvor meget "ved" man så egentlig om Officepakken...eller civil luftfart?"

Vidste du f.eks. om civil luftfart:

  • At der fragtes ca. 2,1 milliard mennesker rundt i verdenen om året i flytransport. Det svarer til, at ca. 1/3 eller 33% af verdens befolkning flyer én gang om året,
  • At der alene i Europa er 30.000 flyvninger dagligt, hvilket betyder at der er ca. 11 mio. flyvninger om året i blot ét af verdens 7 kontinenter,
  • At der i 2011 var 507 omkomne i flyulykker på verdensplan, hvoraf kun 10 var i Europa. Til sammenligning kan det oplyses, at antallet af omkomne i trafikken I Danmark var rekordlav i 2011 med 220 omkomne,
  • At SAS siden den 14. januar 1969 har haft én ulykke med dødelig udgang, som var episoden i Milano i 2001. 
Når alt kommer til alt, så har en del i et eller andet omfang "kendskab til" Officepakken - også selvom det formentlig er de færreste, der kender alle funktionerne i Officepakken.

Ved du hvordan man f.eks. laver pivottabellerne i Excel, brevfletningen i Word eller skyggerne på rammerne i PowerPoint? Og det er blot en brøkdel af funktionerne. 

Alligevel kan de fleste som arbejder med Officepakken dagligt de gængse ting i ét, to eller måske tre af programmerne. 

Derfor søger man jobbet, når der står "kendskab til Officepakken". Det er jo ganske fornuftigt, også selvom man ikke helt præcis ved hvad der ligger i "kendskab til".

Men erkendelsen af, at civil luftfart er et ukendt område med mange ukendte funktioner betyder, at flyskræk er et ganske naturligt fænomen. Den erkendelse af, at flyskræk er normalt, er en god proces at forsøge at forstå, da det genererer katestrofetanker.

Formentlig er erkendelsen i sig selv en udfordring, da vi lever i et videnssamfund med konstant tilgang til informationer, hvor man kan spørge "Google" på smartphonen i toget eller i frokostpausen. Eller fordi medierne dækker enhver flyulykke, som forsidestof i detaljer fra hele verden.

Så når "lydene i flyet" og/eller "katestrofetankerne" melder sig enten inden flyrejsen eller i kabinen i flyet, så begynder man at tolke på tankerne ud fra "kendskab til" og glemmer at forholde sig til den fulde pakke om civil luftfart. På samme måde, som med Officepakken i jobannoncen.

Det er ganske fornuftigt at forholde sig til "kendskab til", når man søger jobbet, men det er ikke ens betydning med, at det er fornuftig på flyveturen.

Her er et par gode råd at arbejde videre med:
  1. Accepter og erkend, at flyvning og civil luftfart for de fleste er et ukendt område. Uvidenhed kan skabe utryghed fordi man tolker på sine tanker med "kendskab til".
  2. Noter på et stykke papir, notesblokken på Iphonen eller andet; "hvad det er, der gør dig utryg eller bange"?. Rigtig rigtig vigtig at skrive ned!
  3. Læs lidt om flyvning og civil luftfart på "autoriserede sider", således at du har nogle få modsvar på de tanker, som gør dig utryg, bange eller angst,
  4. "Face it" med tålmodighed. Det er en proces! Spiller man fodbold, er det timerne på banen, som tæller. Vil man blive bedre til det med flyvningen, så er det timerne i kabinen i flyet i luften, som tæller. 
  5. Evaluer. Hvad skete der så? Evaluer på det som gjorde dig utryg eller bange under pkt. 2, dvs. havd sket i forhold til man "troede" der ville ske. Processen før og efter med registreringen er vigtig!
God træning - det kan lade sig gøre!

Og efter påsken er Bryd Angsten tilbage med modul 2, som indeholder konkrete redskaber og metoder, som f.eks. kan reducerer utrygheden ved en flyvetur, så sommeren sydpå med de 4 S´er (sol, sommer, strand og swimmingpool) kan nydes. F.eks. ser vi nærmere på registreringen i modul 2, som er så vigtig i processen.

------------------ o -------------------

Mulighed for inspiration til viderelæsning kunne f.eks. være årsberegningen fra Trafikstyrelsen over luftfart i 2011.
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Civil-luftfart/Flyvesikkerhed/~/media/8DCE47
E1FE624DE79BE3B8A7A39B02C9.ashx

Eller link til andre sider med viden om civil luftfart her:
http://spoerg-piloten.dk/
http://flytryg.dk/
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Civil-luftfart.aspx

All Rights Reserved...